Dine fordele

”Ørelægens Hørehjælp” er startet af øre-, næse-, halslæge Bjarne J. Hansen. Motivationen hertil skyldtes erfaring fra et stort kundegrundlags gentagne problemer med nedsat hørelse, og deres meget vekslende og til tider begrænsede udbytte af høreapparatet. I år 2000 åbnede Regeringen og Sundhedsstyrelsen mulighed for at den enkelte borger kunne vælge en privat leverandør frem for en offentlig, og derfor besluttede Bjarne J. Hansen i 2004 at opstarte ”Ørelægens Hørehjælp”, for derved at kunne tilbyde et større og bedre udbud af høreapparater i tidssvarende, hyggelige lokaler.

– Et ”skuffeapparat” starter med at blive udleveret fra skuffen –
– Vi skuffer ikke dine ører –
 
Under ovenstående mottos gives der garanti for, at hvis ikke vi kan tilfredsstille dit behov, så kan du indenfor 2 måneder frit levere dit høreapparat retur, og få dit offentlige tilskud retur til evt. afbenyttelse hos anden privat leverandør eller offentlig klinik. Der garanteres tillige, at for de mere avancerede apparater findes ingen mere konkurrencedygtig priser hos andre private leverandører. Du er sikret fuld garanti på apparaterne i 4 år fra udleveringsdatoen for det rette høreapparat. ”Ørelægens Hørehjælp” er under ingen producenters indflydelse og har ingen bindende reklamesamarbejde, hvorfor det sikrer dig fri konkurrence på apparaternes kvalitet og ydeevne udfra et stort kundegrundlags erfaringer.


Kun, og alene kun herved sikres du et reelt frit valg!

Hyppig efteruddannelse af personalet, samt tæt kontakt til høreapparatproducenters udvikling af nyt teknisk udstyr og materiale med mulighed for støtte via online-kontakt, sikrer dig den bedste lydindstilling af høreapparatet og fortløbende brug af den nyeste viden. Audiolograferne har daglig kontakt til og får supervision og undervisning af speciallæge Bjarne J. Hansen, hvilket sikrer opdagelse og videre kontrol af samtidig evt. sygdom, som kan være tilgrundliggende for hørenedsættelsen.

Butikken har, et samarbejde med de kommunalt ansatte hørepædagoger. Dette er et meget vigtigt tiltag, for at opnå den bedste høreapparatbehandling, som i dag kan tilbydes.

Lydboksen er testet til at være en af Danmarks bedste.
”Ørelægens Hørehjælp” er selvfølgelig godkendt af "Sundhedsstyrelsen" og "Delta" under Teknisk Audiologisk Laboratorium, Odense Universitetssygehus, som kommer på årlige lovpligtige kontrolbesøg. Der tages hos os helt tilfældige kontrol stikprøver af behandlingerne.